Historien om Fasterholt Maskinfabrik A/S

Fasterholt Maskinfabrik blev grundlagt i 1958, da Agner Thisgaard og Johannes Laursen etablerede virksomheden, som dengang hed Fasterholt Smedie. I begyndelsen ydede virksomheden udelukkende reparationer af maskiner, men i 1960 startede produktionen af landbrugsmaskiner, bl.a. frontlæssere og tipvogne. I 1975 udviklede Fasterholt Maskinfabrik den første vandingsmaskine, og den viste sig fra starten at være en stor succes. Året efter – i 1976 – fik virksomheden navnet Fasterholt Maskinfabrik A/S. I dag produceres hovedsageligt vandingsmaskiner, men der produceres også balle- og skærebordsvogne.  

I 2003 overtog vi produktionen af Bording vandingsmaskiner, hvilket betød, at Fasterholt Maskinfabrik blev Skandinaviens førende producent af vandingsmaskiner. Vi har ind til nu produceret mere end 8000 vandingsmaskiner.

2003 var desuden året, hvor virksomhedens grundlægger, Agner Thisgaard, solgte virksomheden til sine tre børn, som idag driver virksomheden med stor hjælp fra den daglige leder, Peter Flø Pedersen.

Agner Widget
Agner Thisgaard - stifter af Fasterholt Maskinfabrik.

Værksted
Værkstedet som det så ud i 1958.

 

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik